Gå til hovedindhold

Napo and friends

Napo
Napo.png
Chefen
boss.png
Miss Strudel
Miss-Strudel.png
Napette
Napette.png
Kollegerne
Other-Colleagues.png
Dyrene
Animals_0_v2.png
Animerede objekter
Animated-Objects.png
Napo.png
Napo

Napo er helten i tegneserien. Han symboliserer en medarbejder, der arbejder i en branche eller sektor. Napo optræder ikke kun i et enkelt konkret job eller arbejdsmiljø, men hans personlighed og fysiske fremtoning er den samme i alle filmene.

Napo er en normal person - hverken god eller ond, ung eller gammel. I denne henseende er han kulturelt neutral. Han er en villig medarbejder, som kan være offer for situationer, han ikke kan styre, men han kan også se farer og risici og komme med gode forslag til at forbedre arbejdsmiljøet.

Napo er sympatisk og tiltalende og har stærke reaktioner og følelser. Når Napo bliver irriteret, keder sig eller er forelsket - så kan det ses! Derfor kan alle identificere sig med Napo - fra ungarbejderen til medarbejderen, der har arbejdet i den samme virksomhed i årevis.

Download pr-folderen om Napo

boss.png
Chefen

Chefen spiller den vigtigste birolle. Han kan være arbejdsleder, byggepladsleder eller fabriksdirektør: han repræsenterer autoritet. Chefen giver ordrer og fastlægger regler og giver altid Napo direkte instrukser.Han bekymrer sig ikke kun om medarbejdernes sikkerhed, men også om produktiviteten. Ofte er han under pres fra sine overordnede eller kunder. Ind imellem giver han ordrer, som er modstridende eller vanskelige at udføre. I modsætning til talemåden har chefen ikke altid ret.Ligesom Napo er han ikke begrænset til et konkret job eller arbejdsmiljø, men hans personlighed og fysiske fremtoning er den samme i alle filmene.

Miss-Strudel.png
Miss Strudel

Miss Strudel er en intens kvinde, som repræsenterer et autoritetsniveau over eller ved siden af chefens. Hun kan være kunden, arbejdsinspektøren eller virksomhedens sygeplejerske, som lægger pres på chefen og hans medarbejdere. Miss Strudel er underholdende i kraft af sit overskud. Napo kan blive forført af hendes ret specielle charme.

Napette.png
Napette

Napette kan udføre de samme eller lignende opgaver som Napo, men i et andet arbejdsmiljø. Ind imellem laver hun fejl i sit arbejde. Napette er tiltrukket af Napos charme, men hendes forsøg på at hjælpe Napo irriterer ham ind imellem.

Other-Colleagues.png
Kollegerne

Afhængigt af historierne kan Napo have en eller to kolleger, som arbejder i samme virksomhed og udfører det samme eller et tilsvarende job. Disse personfigurer sætter Napos bedrifter i relief. For det meste er de fornuftige medarbejdere, som mere eller mindre følger reglerne.

Animals_0_v2.png
Dyrene

En frø, en hund og andre dyr deltager ligeledes i Napos verden. Disse dyr er sympatiske figurer, der bidrager til historiernes udvikling og til at give vores helts eventyr et strejf af tegneserie.

Animated-Objects.png
Animerede objekter

På rigtig tegneserievis bliver objekterne levende og reagerer på eller kritiserer Napos adfærd, f.eks. sikkerhedsskiltene, der taler til ham og vifter med armene i "Historien om de bedste skilte".